”Jeg blev vækket af lyset, på vejen igennem mørket”
-Dorte Prang
Næste foredrag er
28.11.2019: Foreningen for Efterladte efter selvmord i Holstebro.
Når lykken skifter farve
Vi møder alle følelsen af sorg. Sorg kender vi når vi mister en vi har kær, men mange bliver også ramt af sorg når de mister et arbejde, får alvorlig sygdom, ved skilsmisse, dårlig økonomi, stress eller måske er der en drøm i livet vi aldrig opnår og mange andre ting kan udløse en sorg.
Jeg mistede i 2004 det mest dyrebare en forældre kan miste. Min søn, Søren på 22 år, tog sit eget liv. I mit foredrag tager jeg udgangspunkt i min egen oplevelse af at miste, og fortæller om sorgens mange ansigter, og hvordan man kan skabe et liv igen, trods savnet og sorgen. En vej ud af mørket hvor der opstår andre farver end bare sort. Lykken får en anden farve på vejen tilbage til livet og kærligheden. I foredraget vil jeg også beskrive omgivelsernes måde at reagere/ikke reagere på og hvordan man kan støtte op omkring den sørgende.